Bookmaker: Michael Laudrup afløser Morten Olsen
Illustration: DBU
Landshold

Bookmaker: Michael Laudrup afløser Morten Olsen

Der er masser af kandidater til landstrænerposten hos NordicBet, men Michael Laudrup er klar favorit.

Morten Olsen har tirsdag meddelt, at han træder tilbage som landstræner efter EM 2016, hvor kontrakten med DBU udløber.

DBU-formand Jesper Møller modtog beskeden umiddelbart inden Morten Olsen holdt pressemøde i forhold til udtagelsen af spillere til de kommende landskampe, så det var lidt af en bombe, som ingen rigtigt var forberedt på.

Af samme årsag har bookmakerne også haft travlt i forhold til at oddssætte kandidater til at afløse Morten Olsen som landstræner i 2016.

Ifølge bookmakeren NordicBet er Michael Laudrup storfavorit til at overtage stafetten fra Morten Olsen, der har stået i spidsen for nationalmandskabet i over 15 år. 

- Michael Laudrup er den eneste danske træner med solid international erfaring. Det har længe været forventet, at han på et eller andet tidspunkt ville vende hjem til Danmark, og han har allerede været en del af landstrænerteamet som assistent for Morten Olsen. Derudover nyder han stor respekt hos spillere og ledere, så hvis han er villig til at gå markant ned i løn, er jobbet hans. Laudrup bliver landstræner, hvis han vil, siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen. 

Michael Laudrup har flere gange været nævnt som brandvarmt træneremne og måtte senest selv gå i pressen for at aflive spekulationerne. Men denne gang er timingen ifølge NordicBet helt perfekt for Laudrup.

- Han har ikke haft den vilde succes som klubtræner og ligner heller ikke en, der trives specielt godt under det daglige og tunge pres i en stor ligaklub. Laudrup har selv meddelt, at han ikke ønsker at være toptræner i mange år frem i tiden, så også i den sammenhæng vil det passe glimrende for ham at vende hjem nu, siger Tonni Munk Jensen.

Hvem er dansk landstræner den 1. august 2016?

Michael Laudrup             2.00

Erik Hamrén                   5.00

Kasper Hjulmand            5.00

Ståle Solbakken              7.50

Morten Olsen                  7.50

Morten Wieghorst          10.00

Guus Hiddink                 10.00

Jess Thorup                   12.50

Kent Nielsen                  12.50

Troels Bech                   15.00

Lars Olsen                     15.00

Glen Riddersholm          15.00

Ole Gunnar Solskjær      19.50

Thomas Frank               19.50

Sven-Göran Eriksson     30.00

Peter Sørensen              50.00

Jon Dahl Tomasson         50.00

Niels Frederiksen            50.00

Jonas Dal                       100.00

Frank Arnesen                250.00

Peter Schmeichel            250.00

John Faxe Jensen           250.00