Video : Tipsbladet
Landshold

DBU vil have Kvinde-EM til Danmark senest i 2025

Den store interesse for kvinde-EM vil Dansk Boldspil-Union nu bygge videre på. De vil nu byde ind på en række store begivenheder indenfor kvindefodbolden.

Det danske kvindelandshold fik store dele af Danmark ind foran skærmen, da holdet var med til EM i Holland, hvor man nåede helt frem til finalen og fik sølvmedaljer med hjem. Men det er slet ikke nok for DBU, som vil have mere.

Det fortæller DBU-formand Jesper Møller på forbundets officielle hjemmeside.

Helt præcist drejer det sig om, at han gerne ser, at der bliver budt ind på at byde ind på værtskabet for Kvinde-EM senest i 2025 - og hvis det er muligt også med et ungdoms-EM eller VM inden.

- Kvindefodbold har et særligt momentum, både i Danmark men også på tværs af Europa. Værtskaber kan både skabe ny opmærksomhed og nye investeringer i kvindefodbolden til glæde for både spillere og klubber – og på tværs af hele landet,” siger Jesper Møller.

Han peger desuden også på, at en Champions League-finale for kvinderne også er i sigtekornet.