USA, Canada og Mexico har i samarbejde indgivet et bud på at afholde VM i fodbold i 2026.

De tre nordamerikanske lande vil dele VM-værstskabet mellem sig og har derfor meldt ind på at afholde VM-slutrunde i 2026.

Sidste gang et VM-værtsskab var på disse kanter var i 1994, hvor USA, som det eneste land, afholdte VM-slutrunden. I 1986 var det Mexico, som havde æren af at agere værtsnation for VM i fodbold.

I 2026 kan VM endnu engang komme tibage til kontinentet. Denne gang skal det dog spredes ud over hele området.

Både USA, Canada og Mexico har nemlig indgivet et officielt bud på at få lov til at afholde turneringen, som skal afholdes i Rusland til næste sommer, og som senest blev afholdt i Brasilien.

Forslaget går på, at der skal spilles 60 kampe i USA og 10 kampe i både Canada og Mexico.

Hvis de bliver tildelt værtsskabet, vil det være første gang i VM-historien, at tre lande deles om at afholde turneringen. Hvem der får lov til at afholde slutrunden afgøres først i 2020.

Under ale omstændigheder vil 2026 blive et særligt år i VM-sammenhæng. Slutrunden bliver nemlig den første, hvor der er 48 deltagende lande med.

Foruden VM i Rusland næste år, så afholder Qatar VM i 2022. Derfor kan hverken Europa eller Asien byde på værtsskabet i 2026.

SENESTE NYT...
OP | NED