Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide: Kontrakten er forhandlet færdig

Det mangler bare at blive offentliggjort, at Åge Hareide forlænger sit ophold som dansk landstræner.

2018 er blevet skiftet ud med 2020.

Da Åge Hareide underskrev en kontrakt med det danske fodboldforbund var det som udgangspunkt indtil sommeren 2018, men det samarbejde ser ud til at blive forlænget.

Således har den danske landstræner udtalt til Horsens Folkeblad.

- Vi har forhandlet kontrakten færdig. Den ligger hjemme i min skuffe, og DBU har en dato for, hvornår det bliver offentliggjort, siger Åge Hareide.

Derfor kan DBU og Åge Hareide ånde lettet op, fordi DBU ikke skal lede efter en ny træner, og Hareide ikke skal lede efter et nyt job foreløbigt. 

Et andet punkt, hvor Hareide til gengæld ikke kan være uden nervøse trækninger, er puslespillet om angrebspladserne til Danmarks forestående kamp mod Rumænien. Både Kasper Dolberg og Nicolai Jørgensen, der begge er brandvarme for deres klubber, døjer med skader. Og derfor skal der muligvis tænkes i alternative baner for landstræneren.