Kroatisk landstræner: Min idealopstilling er 11 Mandzukic'er
Foto: Getty Images
Landshold

Kroatisk landstræner: Min idealopstilling er 11 Mandzukic'er

Hvis den kroatiske landstræner Zlatko Dalic kunne klone Mario Mandzukic, så gjorde han det nok.

For dem der følger Juventus' Mario Mandzukic er det ikke noget nyt, at der er tale om spiller, der ikke lader sig slå ud af en skade - og det skete også, da han var afsted med kroatiske landshold i den seneste landsholdspause.

Det fortæller den nye kroatiske landstræner Zlatko Dalic i et interview med den italienske sportsavis Tuttosport.

Her var der tale om en ankelskade, som Mario Mandzukic i det afgørende opgør mod Ukraine spillede med helt frem til overtiden, hvor han blev udskiftet med Marko Rog. Det var noget, som Dalic var meget tilfreds med, da Mandzukic også har en ret stor stjerne for den nye landstræner.

- Mario vil altid spille, mens der er andre spillere med skavanker, som ikke ville have gået på banen. Han har en krigerånd, og så er han super professionel. Hvis jeg kunne udpege min idealopstilling, så ville det være 11 Mandzukic'er, fortæller Dalic.

Skaden har fået spekulationerne til at rulle i forhold til, hvorvidt Mandzukic kan være med i Juventus' kamp mod Lazio i weekenden, men her har Juve-træner Max Allegri gjort det klart, at kroaten ikke fejler noget - og hvis man siger noget andet, så bliver Mandzukic bare sur.