Video : Tipsbladet
Landshold

Optakt: Danmark - Kasakhstan

Det danske landshold står over for en skæbnekamp, når holdet møder Kasaskhstan. Og den kamp skal give tre point.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 20.45
Spillested: Telia Parken, København
Dommer: Alon Yefet, Israel
På TV: Kanal 5
Twitter: #DANKAS #vmdk

Holdnyt:

Danmark:
Åge Hareide og det danske fodboldlandshold er pressede efter to nederlag i træk til henholdsvis Polen og Montenegro. Især nederlaget til Montenegro i Telia Parken for en måneds tid siden gjorde ondt, fordi det presser Danmark for alvor før den sidste VM-kvalfikationskamp i 2016.

Det er kun en sejr, der tæller mod Kasakhstan, for med tre point for tre kampe skal der flere point på kontoen, hvis Polen, Rumænien og Montenegro i sidste ende skal hentes.

Til landskampen har Åge Hareide for første gang udtaget Kasper Dolberg, som han lover debut i enten kampen mod Kasakhstan eller mod Tjekkiet, men det bliver ikke fra start, har han også sagt.

Nicolai Jørgensen scorer fortsat mål på klubholdet, men har ikke haft succes med at få spillet overført til landsholdet, og Viktor Fischer, der også har spillet en del på landsholdet, får ikke mange minutter på klubholdet. Cornelius og Martin Braithwaite kommer begge med scoringer i bagagen.

Få vildt odds på sejr til Danmark - klik her

Kasakhstan:
Vi skal være ærlige og sige, at kendskabet til Kasakhstan ikke er stort, men det skal ikke afholde os fra at rapportere lidt fra den kasakhstanske lejr.

Det er nemlig ikke en modstander, man skal undervurdere. Holdet åbnede med 2-2 hjemme mod Polen i VM-kvalifikationen efter at have været bagud 0-2, og også Rumænien smed point, da holdet ude spillede 0-0 mod Kasakhstan. Den eneste udekamp for holdet var så til gengæld et nederlag på 0-5 i Montenegro.

Holdet er på vores breddegrader ret ukendt, men det kan siges, at landstræner Talgat Baysufinov har benyttet en del spillere fra start i de indtil videre tre kampe, landet har spillet i VM-kvalifikationen. Hold øke med Khiznichenko i front, der scorede to gange mod Polen i første kamp i VM-kvalifikationen.

Karantæne:
Danmark: Ingen
Kasakhstan: Ingen

Bud på startopstillinger:
Danmark (3-4-1-2): Rønnow - 'Zanka', Kjær, Vestergaard - Ankersen, Kvist, Højbjerg, Durmisi - Eriksen - Jørgensen, Cornelius

Kasakhstan (5-3-2): Pokatilov - Beysebekov, Akhmetov, Maliy, Logvinenko, Shomko - Muzhikov, Baizhanov, Kuat - Islamkhan, Khizhnichenko

Profilen:
Andreas Cornelius er varm for tiden i FC København, og det er slet ikke utænkeligt, at han får lov til at starte for Danmark mod Kasakhstan, hvor man må forvente, at kampforløbet bliver, at Danmark har bolden meget og kommer til mange indlæg. Cornelius har store styrker i luftrummet, og det kan blive hans store fordel.

Vidste du, at...:
Danmark har ikke den store historie mod Kasakhstan, men det er alligevel blevet til et par kampe mod den mindre nation. Det var tilbage i 2005, hvor Danmark ligeledes forsøgte at kvalificere sig til VM i Tyskland i 2006. Det lykkedes ikke, men begge kampe blev dog alligevel vundet mod Kasakhstan.

Dom:
Kniven er for Danmarks strube, og derfor skal Åge Hareides mandskab have tre point, når Kasakhstan kommer forbi. Det kan godt tage noget tid, før femback-kæden i Kasakhstans forsvar bliver nedkæmpet, men kampen bør alt andet lige give Danmark de tre point, der så desperat er brug for. Der bør være klasseforskel - også selv om målene måske først kommer i anden halvleg. 3-0 til Danmark.

Få odds 5.00 på at Danmark vinder over Kasakhstan - klik her

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: