Toure overvejer at stoppe på landsholdet
Landshold

Toure overvejer at stoppe på landsholdet

Yaya Toures karriere på det ivorianske landshold kan være færdig. Han overvejer landsholdskarrieren.

Manchester City-stjernen Yaya Toure kan meget vel have spillet sin sidste landskamp. Den 31-årige midtbanespiller er nemlig ikke sikker på, at han vil spille flere landskampe. Det fortalte han ved en prisuddeling i Elfenbenskysten.

Yaya Toure er uden sidestykke Elfenbenskystens største stjerne, men han, at det er tid til at lade de yngre spillere tage over og bære landsholdet frem, efter Elfenbenskysten for lidt over en måned siden vandt Africa Cup of Nations. Dermed ser det ud til, at han følger i fodsporene på storebror Kolo Toure, der også har forladt landsholdet i år.

- Jeg tror, jeg er færdig. Men jeg har brug for at vente et par dage, inden jeg annoncerer min beslutning, siger Yaya Toure til BBC.

- Det her er tid for yngre spillere, og vi er nødt til at lade dem stå på egne ben, fortsætter han.

Yaya Toure har spillet 95 landskampe for Elfenbenskysten med 19 mål til følge. Kolo Toure stoppede på landsholdet midt i februar.