Ligue 1-klubben er angiveligt klar til at aktivere Jan Oblaks frikøbsklausul på 750 millioner kroner.

Paris Saint-Germain har været på keeperjagt den seneste tid. Og nu har klubben angiveligt fundet juvelen. Det skriver Goal.com.

Det er Atletico Madrids Jan Oblak, der har fanget Unai Emerys interesse. Og PSG-manageren er klar til at aktivere slovenerens frikøbsklausul på 750 millioner kroner. Det kan han dog også blive nødt til, for Diego Simeone vil ikke sælge ham frivilligt.

Oblak er en ombejlet herre. Også Manchester United har ham i kikkerten som erstatning for David de Gea, der stadig kan være på vej væk fra klubben.

SENESTE NYT...
OP | NED