Ligue 1

Mester-boss: Kan ikke lide Zlatans hestehale

Den excentriske franske klubpræsident Louis Nicollin fra mesterklubben Montpellier har igen nået overskrifterne. Han er ikke imponeret af Zlatan Ibrahimovic.

Præsidenten i den franske mesterklub Louis Nicollin er kendt for at sige de mest mærkelig ting. Han står bag læssevis af citater om bøsser, røve og nosser. Et af hans mest berømte citater lyder som følger:

- Montpellier som fransk mester? Hvis jeg var Marseille, Paris, Lyon eller Lille, ville jeg stikke mig selv i røven med en pølse, hvis det skete. Sikke da pinligt, det ville være for dem.

Efter Zlatan Ibrahimovic blev præsenteret i Paris SG i går, var Nicollin selvfølgelig på banen igen. Om citatet ligefrem kan glimte om kap med ovenstående er nok ikke sikkert, men mindre kan også gøre det.

- Jeg er ikke jaloux. Jeg kan ikke lide hans hestehale. Jeg har to af hans trøjer i min samling - én fra Inter og én fra AC Milan. Hvis det havde været Ronaldo eller Messi så fint, men han har aldrig imponeret mig, siger Nicollin til fransk

Canal Plus.

Louis Nicollin og Montpellier vandt ret uventet mesterskabet i Frankrig i sidste sæson, men efter salget af stjerneangriberen Olivier Giroud og Paris SG's oprustning, er det svært at se, at Montpellier skulle kunne gøre det igen.

Se flere mystiske citater fra Louis Nicollin her.