Patrick Olsen skifter til tidligere fransk mesterklub
Foto: Damian Strohmeyer/Polfoto
Ligue 1

Patrick Olsen skifter til tidligere fransk mesterklub

Den tidligere Inter-spiller Patrick Olsen er nu klar til et ophold i franske Lens.

Med en så blandet pose bolsjer på CV'et med klubber som Brøndby, Inter og Haugesund tager den 21-årige midtbanespiller Patrick Olsen nu hul på en ny oplevelse i sit fodboldliv. Det skriver han på sin twitter-konto, hvor han åbner op for, hvor han skal spille.

Det drejer sig om franske Lens, som rykkede ned fra den Ligue 1 i sidste sæson, og i denne sæson skal forsøge at vende tilbage til den bedste franske række igen.

Der venter sig tilsyneladende en tung opgave for Patrick Olsen, der kommer til at optræde i nummer ti for Lens.

Selvom Lens i øjeblikket ligger i den næstbedste række, så har de en lidt mere fornem historie, hvis vi skruer tiden godt halvandet årti bagud. I 1998 blev de franske mestre og i 2000 nåede man til semifinalen i UEFA Cuppen.

Patrick Olsen kan gøre sig klar til et nyt land i sin karriere efter et skifte til Lens torsdag.