Veratti: Giv Zlatan en ny kontrakt, PSG
Ligue 1

Veratti: Giv Zlatan en ny kontrakt, PSG

Marco Veratti opfordrer Paris Saint-Germain til at forlænge kontrakten med svenske Zlatan Ibrahimovic, der udløber til sommer.

Godt nok er Zlatan Ibrahimovic 34 år, men han scorer stadigvæk masser af mål.

Ligue 1-topscoreren har kontraktudløb i Paris Saint-Germain til sommer, og det regnes med, at han skifter klub - enten til Premier League, USA eller Qatar.

Men holdkammeraten Marco Veratti mener, at PSG burde tænke sig om en gang til og nå at forlænge med svenskeren, inden han smutter.

Ifølge Veratti er angriberen stadig en klassespiller, der sagtens kunne tage flere år i PSG.

- Hvis jeg var præsident for PSG, ville jeg forlænge hans (Ibrahimovic’, red) kontrakt uden at tøve, siger Veratti til La Parisien.

- Jeg kender Ibra rigtig godt. Jeg ser ham hver dag til træning, og jeg synes, at han stadig er på sit højeste niveau.

Selv er Veratti glad i PSG og afviser, at han er på vej væk trods flere rygter om interesse fra FC Barcelona.

- Nej, jeg føler mig godt tilpas i denne klub, så hvorfor ændrer på det? Der er ingen problemer, slutter han.

Zlatan Ibrahimovic har lavet 15 mål i Ligue 1 i denne sæson.