Morgentips: Lumb på klubjagt, Fallon d'Floor og af med parykken
Illustration
Generelle

Morgentips: Lumb på klubjagt, Fallon d'Floor og af med parykken

Vi byder inden for til en håndboldfri dag. Masser af fodbold er der helt sikkert.

Ikke mere håndbold - nu igen kun masser af fodbold på skærmen, og julen står for døren...

Torsdagens vigtige historier:

Lumb på klubjagt?
Michael Lumb har kontraktudløb i FC Vestsjælland til sommer men den slemme skade i knæet har holdt ham ude længe. Nu er den stærke venstre back på vej tilbage, og han er fuldt ud klar over, at hans forår kan blive afgørende for, hvor karrieren fortsætter efter sæsonen - klik her

Thorup ser fremad
U/21-landsholdets succesfulde træner Jess Thorup forlængede for nyligt sin kontrakt med DBU og er allerede godt i gang med at danne sig overblikket omkring holdsammensætningen efter sommerens EM-slutrunde. 

Den hektiske jul
Premier League er ved at varme op til den traditionelt vanvittige jul med et hav af fodboldkampe. På 13 dage skal hele 40 kampe afvikles - og meget kan blive sat på plads i både top og bund. Status og forudsigelser om det benhårde program fylder mere og mere.
 

Disse kampe ser vi frem til i dag:

Kl 19.00 Cagliari - Juventus (Canal 8)

Kl. 21.00: Napoli - Parma (Canal 8)

Følg kampene live på tipsbladet.dk

Fik du læst:
Fallon d'Floor-prisen er blevet et stort hit på nettet og de sociale medier. En gruppe Redditors - brugere af mediet reddit - begyndte en kampagne for at få lavet en Fallon d'Floor-kåring for årets bedste skuespil på en fodboldbane. Ikke længe efter blev prisen en realitet med egen fornemme hjemmeside - lavet af kreative sjæle. 
Tjek siden ud og få listen af nominerede samt deres pinlige film på banen - klik her


Dagens smil...
Er det hårbånd, ørevarmere eller er det en paryk?