2016-03-10 10:00
Polfoto/Tim Ireland

Sergio Agüero vender hjem til Argentina og Independiente efter VM i 2018, afslører han til en argentinsk radiostation.

Skal du nå at se Sergio Agüero optræde i europæisk klubfodbold, skal du til at skynde dig.

Den argentinske angriber har afsløret, at han vender hjem til Independiente i hjemlandet efter VM i 2018.

Det sker på trods af, at 27-årige Agüero først har kontraktudløb med Manchester City i 2019. Noget, som Agüero muligvis tog fejl af, i radioprogrammet. 

- I de seneste måneder har der været meget snak om en ny kontrakt, men det er ikke noget, jeg fokuserer på. Det er helt klart for mig, at når min kontrakt har udløb efter VM, så vender jeg hjem til Independiente, siger Agüero til radiostationen Independient en la Uno.

- Klubben har tit spurgt mig, om jeg kommer til at skifte til en anden klub i Europa, men nej. Når jeg forlader Manchester, så vil jeg spille for El Rojo. Jeg tager direkte fra Manchester til Avellaneda, slog Agüero fast.

Tilbage i december fortalte Agüero, at han ikke ønskede at holde liv i fodboldkarrieren alt for mange år endnu. Helst ville han stoppe i en alder af 31.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvem bør kåres som Forårets Profil i Superligaen?