Arsenal snublede i sidste minut
Illustration
Premier League

Arsenal snublede i sidste minut

Arsenal var på vej til en sejr over Swansea, da Mathieu Flamini et minut før dommerens tillægstid uheldigt fik tacklet bolden ind i eget net til resultatet 2-2. 

Arsenals tilskuere var i ekstase, da holdet på et minut havde scoret to gange og var strøget på sejrskurs mod Swansea. Ekstasen forstummede dog et minut før dommerens tillægstid, hvor Mathieu Flamini fik en uheldig hovedrolle med et selvmål. 

2-2 endte kampen, og London-klubben snublede i kampen om det engelske mesterskab. 

Allerede efter ti minutter startede Arsenals dårlige aften, da Neil Taylor slog et tidligt i boksen fra venstre kanten, og det nåede Wilfried Bony højest på og headede bolden flot i mål til 1-0. 

Og den stilling holdt helt hen til midten af anden halvleg, hvor Arsenal havde et forrygende minut. Først scorede Lukas Podolski efter oplæg af Kieran Gibbs. Og på det næste angreb puttede Arsenal igen bolden i nettet, da Podolski denne gang var i oplæggerens rolle og lagde bolden fladt i feltet fra venstrekanten, et indlæg, Olivier Giroud prikke i mål. 

Dermed lignede det Arsenal-sejr, men i overtiden tacklede Per Mertesacker og Szczesny bolden i fællesskab ind på Mathieu Flamini, der dirigerede den i eget net til slutresultatet 2-2. 

Med de ene point taber Arsenal terræn i toppen, hvor de nu har seks point op til Chelsea på førstepladsen. 

I Newcastle vandt Everton imponerende 3-0. Målene blev sat ind af Ross Barkley, Romelu Lukaku og Leon Osman.