2016-01-19 11:42
Foto: Rui Vieira/Polfoto

- Vi bliver nødt til at være ærlige. Champions League skal være et mål. Man skal være ambitiøs, siger Stoke-spanieren Bojan.

Der skal blive spillet Champions League på det altid kolde og vindblæste Britannia Stadium i fremtiden.

Det mener Stoke-spilleren Bojan bør være målsætningen for den nordengelske klub, der efter en flot sæson indtil videre kun har seks point op til Tottenham på den Champions League-givende fjerdeplads i Premier League.

- Vi bliver nødt til at være ærlige. Champions League skal være et mål. Man skal være ambitiøs, siger Bojan ifølge Sky Sports.

Han mener, at Stoke skal sammenligne sig med topholdet Leicester City, der også spiller som forvandlet i denne sæson.

- For fem år siden kunne man på Britannia Stadium ikke forestille sig, at man skulle spille fodbold, hvorfor kan vi så ikke være i Champions League om tre år?

- Se bare på Leicester. De har chancen for at vinde Premier League. Man skal være ambitiøs, slutter Bojan.

Det er netop Leicester, som Stoke gæster i næste runde i Premier League.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilken karakter skal underholdningsværdien ved EM have?