Charlton om Makienok-køb: Han er en ægte 9'er
Foto: Charlton
Premier League

Charlton om Makienok-køb: Han er en ægte 9'er

Charlton gør det klart, at de har fundet den perfekte spiller til deres hold i Simon Makienok.

Simon Makienok blev onsdag eftermiddag præsenteret som ny spiller i Charlton, der spiller i den næstbedste engelske række. På klubben hjemmeside fortæller holdets cheftræner Guy Luzon, at det netop var en spiller som Simon Makienok, som klubben har været på udgik efter.

- Vi har endelig en spiller nu, som passer perfekt ind i den 9'er-position, som vi har været på jagt efter, siger Guy Luzon.

Det er særligt Simon Makienoks fysiske evner, som har overbevist Charlton om, at det var danskeren, der skulle satses på i angrebet.

- Han vil gøres os stærkere i angrebet, og hans højde vil udgøre en seriøs trussel, som modstandernes forsvarer vil få det svært at spille overfor, men han er også god med sine fødder, lyder det fra Luzon, der tilføjer, at han ønsker Makienok velkommen.

Makienok skifter til Charlton efter en sæson i Serie A-klubben Palermo, hvor det havde været sparsomt med spilletid. I Charlton kommer Makienok desuden til at spille med nummer ni på ryggen, som må siges passer til den rolle, som Charlton tilsyneladende vil give ham på holdet i London.