2016-02-11 19:01
Foto: Frank Augstein/Polfoto

John Terry er efter alt at dømme fortid i Chelsea til sommer. Nu er kampen om englænderens underskrift andetsteds derfor sat i gang.

Til sommer slutter en æra i Chelsea, da John Terry ser ud til at være fortid i klubben, selvom den engelske anfører har udtalt, at han gerne vil forblive i klubben. 

Den 35-årige midtstopper er dog fortsat et spændende aktiv for flere klubber og ligaer - og specielt de mere pengetunge. 

I den forbindelse, har den tidligere Chelsea-spiller Gianfranco Zola, der i øjeblikket er træner for Qatar-holdet Al-Arabi, udtalt, at Terry ville være en stor signing for ligaen. 

- Når vi snakker om John Terry, snakker vi om en stor spiller, et stort navn, og jeg tror at en spiller af denne kaliber ikke kun er interessant for et hold, men en hel liga. 

- Jeg tror, at Qatars liga, er en liga der gerne vil blive større, så jeg tror at der vil være interesse ikke kun fra Al-Arabi, men at der måske vil være interesse fra hele ligaen. 

John Terry har dog ligeledes været kædet sammen med den amerikanske MLS, men det er ikke umiddelbart den liga, Zola frygter mest at skulle konkurrere med, når det kommer til Terys underskrift. 

- Han er blevet kædet sammen med ikke kun Qatar, men også til MLS og Kina. Det er er sværere for enhver liga, hvis der er en liga som Kina, der investerer så mange penge. Der vil være mere konkurrence for Qatar og ligaer i Europa. 

I øjeblikket er den største profil på kontrakt i Qatar den tidligere FC Barcelona-spiller, Xavi. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?