Conte afviser Matic-salg: Han kan blive en af de bedste i verden
Premier League

Conte afviser Matic-salg: Han kan blive en af de bedste i verden

Nemanja Matic skal ingen steder. Det bekræfter Chelsea-manager Antonio Conte trods vedvarende rygter om et skifte.

Flere spillere har siden Antonio Contes ankomst til Chelsea været rygtet væk fra klubben. En af dem er Nemanja Matic, der har været kædet sammen med blandt andet italienske klubber. 

Men den nye Chelsea-træner ser ingen grund til at Matic skal forlade klubben. Han har nemlig en vigtig rolle at spille i Contes system. 

- Matic er en meget vigtig spiller for mig. Han er vigtig for min måde at spille fodbold på. Han ved, jeg er tilfreds med hans attitude og opførsel, og jeg kan se engagement i ham, siger han ifølge Sky Sports. 

- Jeg ved, at han gennem hårdt arbejde kan blive en fantastisk midtbanespiller - en af de bedste i verden. Han er ikke til salg. 

Under Jose Mourinho og Guus Hiddink spillede Nemanja Matic i sidste sæson 33 ligakampe.