Depay var flyvende: Slog rekord mod FC Midtjylland
Foto: Polfoto
Premier League

Depay var flyvende: Slog rekord mod FC Midtjylland

Memphis Depay slog rekord i Europa League for flest succesfulde driblinger i kampen mod FC Midtjylland.

Memphis Depay var flyvende for Manchester United i 5-1-sejren over FC Midtjylland på Old Trafford.

Kantspilleenr gjorde det nemlig meget svært for Andre Rømer, der også modtog et rødt kort i det 88. minut - to minutter senere lukkede og slukkede Memphis Depay til 5-1. 

Flere statistikker viser også, at den hollandske komet spillede en fantastisk kamp, og det blev også til en rekord i Europa League.

Memphis Depay havde i alt 19 driblinger, hvor 15 af dem var succesfulde. Det er det højeste antal i en Europa League-kamp, oplyser Opta.

Med fire succesfulde driblinger var Guillermo Varela den spiller, der havde anden flest succesfulde driblinger.