Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola: Jeg er stolt af måden, vi spillede på

Chelsea vandt 3-1 over Manchester City på udebane, men Josep Guardiola var efterfølgende stolt at sit hold og måden, de spillede på.

Manchester City kom foran mod Chelsea, men de endte alligevel med at tabe kampen med 3-1 og til sidst endte det hele i tumult og kaos. Josep Guardiola er dog stadig stolt af sit hold.

- Jeg siger tillykke til Chelsea, men jeg er stolt af måden vi spillede på, og vi må ikke glemme, hvilket hold vi spillede mod. Vi skabte flere chancer, end vi gjorde mod Crystal Palace og Burnley, siger Guardiola på det efterfølgende pressemøde. 

- De havde få chancer, men de scorede på dem. 

Som nævnt endte kampen i tumult og kaos, hvilket gjorde, at Sergio Agüero fik direkte rødt for en grim tackling på David Luiz. Herefter kom flere op at toppes, og Fernandinho blev præsenteret for et rødt kort, efter han havde nikket Cesc Fabregas en skalle. 

- Det er synd, at det sluttede sådan. Det kan jeg ikke lide, og jeg vil gerne undskylde for det, som skete, siger spanieren. 

Generelt var der stor utilfredshed med dommer Anthony Taylor fra Manchester City fansene, men Guardiola vil ikke bidrage til kritikken.

- Vi tabte, fordi vi brændte en masse chancer ikke på grund af dommeren.