Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola: Jeg træner ikke tacklinger

Manchester City manageren indrømmede efter nederlaget til Leicester, at det defensive fodbold ikke fylder meget i klubben.

Manchester City kom til kort i lørdagens udekamp mod Leicester. Allerede efter fem minutter stod der 2-0 til hjemmeholdet. Faktisk havde City ikke vundet en taxkling, før der var spillet 35 minutter. Men det skyldes også, at det ikke er noget, de træner i klubben, siger manager Pep Guardiola.

- Jeg er ikke en træner, der holder af tacklinger, så jeg træner det ikke. Det, jeg vil have, er, at spillerne spiller godt og scorer mål og kommer mere i feltet, sagde Guardiola til Sky Sports efter kampen.

City havde en boldbessidelsesprocent på 83 i hele kampen, men alligevel lykkedes det ikke at få overtaget. Og det kom bag på Guardiola, der ellers synes, holdet spillede fint.

-Du skal vinde duellerne. Men normalt, når du spiller godt, så vinder du mange tacklinger.