Hazard: Svært at sige nej, hvis PSG kom med tilbud
Foto: Polfoto/Matt Dunham
Premier League

Hazard: Svært at sige nej, hvis PSG kom med tilbud

Eden Hazard udtaler, at det ville være svært at sige nej, hvis PSG kom forbi med et tilbud til belgieren.

I morgen tager Chelsea imod PSG på Stamford Bridge i ottendedelsfinalen i Champions League i en kamp, der er hævnens time for The Blues. Sidste år røg London-mandskabet nemlig ud til selvsamme mandskab på samme tidspunkt i turneringen. Men noget tyder på, at Eden Hazard ikke er lige så hævntørstig. I hvert fald ikke, hvis man vurderer ud fra det faktum, at han siger, at han ville have svært ved at afvise et tilbud fra PSG. 

- Det er svært at sige nej til PSG, som det er med alle andre mandskaber, der kan vinde Champions League. Nu er PSG en del af den kategori. Og for mig er det at vinde Champions League min hovedambition. Men lige nu dvæler jeg ikke ved det, siger Hazard til Le Parisien. 

Opgøret mellem de to økonomisk stærke klubber fløjtes i gang klokken 20:45 i morgen aften.