Koscielny: Derfor har jeg afvist større klubber
Foto: Alastair Grant/Polfoto
Premier League

Koscielny: Derfor har jeg afvist større klubber

Laurent Koscielny gider ikke bænken i en større klub og har derfor afvist interesserede klubber. Han fastslår samtidig, at han stortrives i Arsenal.

Franske Laurent Koscielny er i gang med sin sjette sæson i Arsenal. 

Den 30-årige midtstopper har udviklet sig til en profil på London-klubben, hvilket også er blevet bemærket i større klubber end Arsenal.

Koscielny afslører, at der har været bud efter ham, men at han indtil videre har afvist de interesserede klubber. Han fastslår, at han har det godt i Arsenal og ikke vil væk.

- Der har været interesseret klubber efter mig, men jeg har spurgt mig selv, om det var værd at tage risikoen, siger Koscielny til Journal du Dimanche.

- Jeg har set er par gode spillere skifte til en større klub og ende på bænken. I begyndelsen af min karriere var jeg ofte på bænken. Jeg hadede det. Jeg sagde til mig: ’aldrig mere’.

- I øjeblikket ser jeg ingen grund til at forlade Arsenal. Jeg har alt, hvad jeg har brug for til at udvikle mig, slutter han.

Hjemme i Frankrig har Koscielny tidligere spillet for klubberne Guingamp, Tours og Lorient.