Læge: Pogba skal måske opereres
Foto: Getty Images
Premier League

Læge: Pogba skal måske opereres

Der er stadig uvished om Paul Pogbas skade, og han skal muligvis under kniven.

Paul Pogba måtte forlade banen efter blot 20 minutters spil i Champions League-opgøret mod FC Basel.

Der er efter sigende tale om en meget alvorlig forstrækning, og der har været rygter om, at han kan være ude i tre måneder. 

Det er den finske læge, Sakari Orava, der har set nærmere på skaden, og han fortæller, at der snart vil blive truffet en beslutning, om Paul Pogba skal opereres eller ej.

- Pogbas skade er anderledes end den Ousmane Dembele har pådraget sig. Den kan godt hele sig uden operation, men der vil blive truffet en beslutning i denne uge, siger Sakari Orava til L'Equipe.

Manchester United har undværet Paul Pogba mod Everton, Burton Albion og Southampton, som De Røde Djævle har vundet.