Mou: For få engelske managere i PL
Illustration
Premier League

Mou: For få engelske managere i PL

Chelsea-manager Jose Mourinho mener, der er for mange udenlandske managere i England. 

Det er næppe social dumping, der har ført til, at så mange udlændinge er managere i Englands bedste fodboldrække, Premier League. Men Chelseas Jose Mourinho er alligevel kritisk over for de mange udlandske trænere i landet. 

- Min position som udenlandsk manager modsiger lidt mit argument, men jeg mener, at der er for mange udlandske managere i det her land. Og det kan jeg ikke se nogen god grund til, for de britiske trænere er ikke dårligere end de udenlandske, siger Mourinho ifølge goal.com. 

- Der er mange engelske managers, men de får ikke arbejde. Det er godt at blive påvirket udefra - man kan lære af andre kulturer - men jeg synes, at hovedkulturen skal være engelsk. 

- Da jeg kom til England første gang, var der ikke mange udenlandske managere, men det har ændret sig nu. Og selv i The Championship kan man finde udlændinge. 

I Premier League er der blot fire engelske managere.