Mourinho advarer FA: Rashford skal ikke til U/21 EM
Foto: Getty Images
Premier League

Mourinho advarer FA: Rashford skal ikke til U/21 EM

José Mourinho mener ikke, at det vil give mening, hvis Marcus Rashford bliver indkaldt til næste sommers U/21 EM, så længe han spiller for A-landsholdet.

Det engelske fodboldforbund, FA, pønser efter sigende på at kræve, at Marcus Rashford bliver gjort tilgængelig til det engelske U/21-landshold, der skal EM i Polen næste sommer.

Manchester Uniteds 18-årige angriber har allerede fem kampe for Gareth Southgates tropper, og han scorede i sin debut tilbage i maj. I september fik han så sin hidtil eneste kamp for U/21-landsholdet, hvor han lavede hattrick.

José Mourinho vil på stående fod ikke have, at Rashford spiller U/21 EM i Polen næste sommer, hvis han er en fast bestanddel af det engelske A-landshold.

- Vi er i midten af oktober, og slutrunden er til sommer. Jeg synes, vi skal vente og se, hvad der sker indtil da. Hvis spilleren bliver fast mand på A-landsholdet, hvis man kan kalde det det, og etablerer sig, og de så siger, at det er vigtigt for hans udvikling, givet U/21 ingen mening, har Mourinho fortalt ifølge Sky Sports.

- Det er det, som at han er fast mand her hos os, og vi så spiller ham i U/23-turneringen, fordi vi gerne vil slå et hold, og han kan hjælpe os med det.

- Lad os se, hvad der sker. Hvis han er U/21-landsholdsspiller, så er han U/21-landsholdsspiller, og så er der ingen diskussion omkring det, sluttede Mourinho.