Mourinho er seks kampe fra at slå Ferguson-rekord
Foto: Getty Images
Premier League

Mourinho er seks kampe fra at slå Ferguson-rekord

Jose Mourinho er godt på vej til at slå Sir Alex Fergusons ubesejrede stime på Old Trafford.

Manchester United har fået en fantastisk start på den nye sæson med 13 point ud af 15 mulige i Premier League samt en sejr i Champions League.

De har især været stærke på hjemmebane, hvor de har vundet alle fire kampe med en målscore på 13-0. 

Manchester United har ikke tabt de seneste 32 kampe på Old Trafford og er dermed godt på vej til at slå Sir Alex Fergusons ubesejrede stime, der lød på 37 kampe i træk. 

Hvis Mourinho & Co. ikke taber de næste seks hjemmekampe, så slår Jose Mourinho altså Sir Alex Fergusons rekord for flest hjemmekamp i træk uden nederlag.

Manchester Uniteds hjemmekampe de næste seks kampe ser således ud:

Burton Albion (Carabao Cup)
Crystal Palace (Premier League)
Tottenham (Premier League)
Benfica (Champions League)
Newcastle (Premier League)
Brighton (Premier League)