Mourinho er træt af Pogbas kommercielle fokus
Foto: Getty Images
Premier League

Mourinho er træt af Pogbas kommercielle fokus

Jose Mourinho har angiveligt meddelt Paul Pogba, at han skal fokusere på fodbold fremfor sine kommercielle tiltag. Det erfarer Daily Mirror.

Paul Pogba skrev sig ind i historiebøgerne sidste sommer, da han skiftede fra Manchester United til Juventus i en £89 millioner-handel og blev dermed den dyreste fodboldspiller nogensinde.

Den franske fodboldspiller er en aktiv herre på de sociale medier og trækker også overskrifter med sine frisure og jubelscener.

Tidligere på året skrev Paul Pogba også historie, da han blev den første fodboldspiller, der fik sin egen emoji-smiley på Twitter. 

Avisen Daily Mirror beretter i dag, at Manchester United-chefen Jose Mourinho har været utilfreds med dette Twitter-stunt og har meddelt franskmanden, at han skal begrænse sine aktiviteter udenfor banen. I stedet vil man se et større fokus på fodboldkarrieren fra den franske verdensstjerne.

Manchester United-bossen har advaret Paul Pogba om, at han vil være klar til at droppe ham, hvis han mener, at det går hen og påvirker præstationerne på banen.