Mourinho om Pogba: Vi græder ikke over skader
2017-09-13 11:00
Foto: Getty Images

Jose Mourinho er overbevist om, at de nok skal klare sig uden Paul Pogba.

Paul Pogba måtte udgå efter 20 minutters spil i opgøret mod FC Basel, som Manchester United endte med at vinde 3-0.

Den franske midtbanespiller er formentlig ude i et par uge, men Jose Mourinho er ikke bekymret.

- Det lignede en forstrækning, men jeg har ikke snakket med lægestaben endnu, siger Mourinho til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Vores trup er sådan, at vi kan klare skader. Man har en trup, som skal klare skader og karantæner. Vi græder ikke over skader.

- Hvis Paul ikke er med søndag, så har vi Herrera, Carrick, Fellaini og Matic. 

Manchester United møder Everton hjemme på Old Trafford på søndag.

SENESTE NYT...
OP | NED