Newcastle skiller sig af med franskmænd
Premier League

Newcastle skiller sig af med franskmænd

Newcastle United er blevet to franskmænd fattigere, efter klubben har revet kontrakten i stykker med spillerne, der havde kontraktudløb til sommer.

Newcastle var for ikke så længe siden kendt for at være en fransk koloni af en fodboldklub. Det var dengang, Alan Pardew var manager i klubben. Men det er nu ikke længere tilfældet. I hvert fald er klubben blevet to franskmænd fattigere. 

The Magpies skriver nemlig på klubbens hjemmeside, at mandskabet fra det nordøstlige England har ophævet kontrakten med Gabriel Obertan og Sylvain Marveaux. Begge spillere stod ellers til at have kontraktudløb til sommer, men kontrakterne er blevet destrueret med øjeblikkelig virkning. På den måde har spillerne tilladelse til at finde en ny klub allerede nu. Klubben skriver på sin hjemmeside, at der var enighed fra både klub og spillere om at ville ophæve med det samme. 

Begge spillere kom til NUFC i sommeren 2011. Fløjen Obertan fik 77 kampe for Newcastle, og det resulterede i tre mål. Den tidligere Manchester United-spiller har imidlertid ikke medvirket i en Newcastle-kamp siden september sidste år. 

Den offensive midtbanespiller Marveaux spillede 57 kampe for Newcastle og lavede to mål. I 2014/2015-sæsonen var Marveaux udlejet til Guingamp, og sidst, midtbanespilleren spillede for Newcatle, var i marts 2014.