Video : Tipsbladet
Premier League

Nolito kan være på vej tilbage til Celta Vigo

Den spanske landsholdsspiller skiftede til Manchester City i sommer, men kan nu være på vej tilbage til sin gamle klub efter et år i det engelske.

De danske spillere i Celta Vigo kan måske se frem til tilgangen af en af klubbens tidligere stjernespiller. Manchester City-angriberen er i hvert fald velkommen tilbage hos Celta Vigo, hvis han vil gå ned i løn, siger La Liga-klubbens præsident Carlos Mourino.

Nolito blev solgt for 120 millioner kroner i sommeren 2016, hvor Manchester City vandt kampen om underskriften foran Barcelona.

Den 30-årige spanier har dog blot spillet 28 kampe i alle turneringer, og ud af dem har kun 9 været fra start i Premier League.

Mens hans fremtid i England er usikre, så siger Celta-præsidenten, at han med glæde vil hente Nolito tilbage, hvis han følger den tidligere Liverpools-spiller Iago Aspas eksempel og går acceptere en lønnedgang.

- Nolito kan vende tilbage, helt sikkert, men vi kan ikke betale hans løn, siger Carlos Mourino og fortsætter;

- Det samme skete med Iago, da vi heller ikke kunne betale ham det samme.

Mourino håber også på at kunne forænge med klubbens succestræner Eduardo Berizzo. Den tidligere forsvarsspiller har ført holdet frem til semifinalen i Europa League, hvor de står overfor Manchester United.

Berizzo har udskudt beslutningen til slutningen af sæsonen, hvor hans nuværende kontrakt udløber.

- Det er ikke et spørgsmål om penge, han vil beslutte, hvad der skal ske med hans fremtid. Da vi startede forhandlingerne, stod det klart, at han ikke ønskede at snakke om det før efter sæsonen, siger Mourino.

Selvom Celta Vigo har gjort det fremragende i Europa League, så er klubben placeret på 10. pladen i La Liga, hvor de har 11 point op til europæisk kvalifikation.