Argentina vil gøre Pochettino til landstræner
2016-01-24 15:41

Bersant Celina føler sig klar til fodbold på førsteholdet, og i januar håber det 19-årige stortalent på en lejeaftale væk fra Manchester City.

Som ung spiller kan det være vanskeligt at slå igennem straks i en stor klub. Det samme er tilfældet for 19-årige Bersant Celina, der har sin daglige gang i Manchester City. Angriberen er oppe imod offensive navne som Sergio Aguero, Wilfried Bony og David Silva, men fik tidligere i januar debut. Dette i FA Cuppen, hvor han havde flere gode forsøg med Norwich City. 

19-årige Celina er dog klar over, at en lejeaftale kan være vejen mod større chancer. Denne jagter han i dette transfervindue, men har ikke travlt: 

- Jeg vil rigtig gerne ud på en lejeaftale, så jeg kan komme til at spille førsteholdsfodbold. Det er dog afgørende, at vi finder den helt rette klub. Jeg vil ikke stresse noget igennem. Jeg vil ikke have noget imod at blive her indtil sommer og så der tage imod en lejeaftale. Vi må se, hvad der sker, siger Celina til Goal.com og fortsætter: 
 
- Jeg føler mig klar, men selvfølgelig ved jeg, at jeg er i en af verdens største klubber. Det er altid svært at komme ind på holdet. Jeg er dog klar, hvis chancen byder sig, udtaler den unge komet. 
 
Bersant Celina har rødder i både Norge og Kosovo. Han har spillet for de norske ungdomslandshold, og skiftede til Manchester City fra Strømgodset i 2012. Celtic er en af de klubber, der meldes ude efter den unge offensivspiller. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor spiller Pione Sisto, når transfervinduet lukker?