Ny West Ham-overraskelse: Slår City
Illustration
Premier League

Ny West Ham-overraskelse: Slår City

West Ham United fortsatte holdets imponerende stime i Premier League, da holdet lørdag slog Manchester City hjemme.

West Ham United har fået en flot start på sæsonen, men lørdag stod holdet overfor en udfordring af de større. Mestrene fra Manchester City var nemlig modstanderen på et tætpakket Boleyn Ground i London, hvor tilskuerne for alvor fik valuta for pengene med en 2-1 sejr til værterne. 

West Ham satte sig på kampens indledning, hvor især formstærke Enner Valencia havde flere gode tilbud. Efter et pres kunne værterne efter 20 minutters spil juble. Enner Valencia tog en dyb bold med til baglinjen, og på midten fandt han en fri Morgan Amalfitano, der sikkert takkede med en træffer. 

Hjemmeholdet havde store tilbud for 2-0 inden pausen, hvor det hårde arbejde dog ikke gav yderligere scoringer. En halvleg hvor Manchester City dog havde set overraskende passive ud. 

Meget bedre blev det ikke efter pausen, hvor West Ham fortsatte med at sprudle. Diafra Sakho og Alex Song havde gode tilbud, men man måtte vente til et kvarter før tid på en ny eufori. Diafra Sakho overlistede Joe Hart i City-buret, og så var stillingen overraskende 2-0. 

Manchester City udlignede minutter efter med en flot scoring af David Silva, der fra distancen sendte bolden helt op i målhjørnet. Trods et tungt pres i slutfasen fik Manchester City dog ikke mere ud af opgøret, hvor West Ham imod de fleste odds tog tre points.