Officielt: Everton henter Sigurdsson
Foto: Everton FC
Premier League

Officielt: Everton henter Sigurdsson

Everton bekræfter, at man henter Gylfi Sigurdsson i Swansea.

Det er en transfer, der har lagt længe i luften, og tidligere på dagen kunne den hollandske træner Ronald Koeman så afsløre, at Gylfi Sigurdsson allerede havde gennemført lægetjekket i Everton.

Nu melder Everton så ud på sin hjemmeside, at man har hentet den 27-årige islænding i Swansea.

Ronald Koeman fortæller om sin nye signing:

- Jeg er rigtig glad, fordi bestyrelsen har gjort alt, hvad de kunne for at få ham. Det tog noget tid, men endelig har vi skrevet under med ham. Det er min holdning, at han på sin position er en af de bedste i Premier League. Det er en fremragende tilføjelse til holdet, udtaler Koeman.

Selv er islændingen glad for sit nye skifte:

- Det er en ambitiøs klub, og det er tydeligt, at vi bevæger os i den rigtige retning. Det vigtigste er, at holdet vinder kampe og kommer op i tabellen. Jeg håber selv at score så mange mål som muligt og skabe så mange muligheder for mine nye holdkammerater, som jeg kan. Det er mine mål, fortæller Gylfi Sigurdsson.

Everton har tidligere på sommeren hentede prominente navne til klubben. Både Michael Keane, Jordan Pickford, Wayne Rooney og Sandro Ramirez er blevet hentet til klubben.

Gylfi Sigurdsson skriver under på en fem-årig kontrakt med Everton.