Video : Tipsbladet
Premier League

Ranieri kompenseres med stort millionbeløb

Efter Leicester har fyret Claudio Ranieri, står italieneren nu til at modtage en betragtelig sum i kompensation.

Kritikken har haglet ned over Leicester City, efter klubben forleden valgte at fyre Claudio Ranieri. 

Italieneren selv var meget ked af fyringen, og han udtalte fredag, at hans drøm nu var død. Ikke desto mindre kan verdens bedste fodboldtræner anno 2016 se frem til en solid kompensation af klubben, som oprindeligt forlængede hans kontrakt med fire år for under et år siden. 

Claudio Ranieri står nemlig til at modtage et gyldent håndtryk på cirka 26 millioner danske kroner - svarende til en årsløn for italieneren. Det skriver flere engelske medier lørdag. 

Fyringen af Ranieri kommer efter, at italieneren blot har ført Leicester til fem sejre i 25 Premier League-kampe denne sæson. Leicester ligger dermed blot et point over nedrykningsstregen.