Schmeichel: Jeg er fortrøstningsfuld
Illustration
Premier League

Schmeichel: Jeg er fortrøstningsfuld

Leicester har fået en god start på sæsonen i Premier League. Det giver tro på overlevelse.

Den danske landsholdskeeper Kasper Schmeicel har fået en god start på tilværelsen i Premier League for oprykkerne Leicester, hvor det er trods et hårdt program er blevet til point imod både Everton og Arsenal. Det har givet blod på tanden, og danskeren forventer nu, at klubben kan overleve i den bedste række.

- Jeg er helt sikkert fortrøstningsfuld. Hvis det er vores niveau, som vi har præsteret i de første tre kampe, så skal vi nok få en rigtig god sæson, udtaler Kasper Schmeichel ifølge Ritzau.

- Det er et andet niveau og en anden type fodbold end i Championship. Den store forskel er, at hvis du ikke scorer på dine chancer, så bliver du straffet. Vi har haft chancerne. Men vi har måske ikke fået det udbytte, vi egentlig burde have fået. Jeg synes, at vores tre præstationer har været fremragende, fortæller den danske landsholdskeeper.

Leicester har mødt en del modgang i kampene, hvor man var bagud hele to gange i 2-2 kampen mod Everton. 

- Jeg synes, at vi har vist stor personlighed i kampene. Vi har været bagud to gange - mod Everton og Arsenal - og begge gange er vi kommet tilbage. Mod Chelsea havde vi nogle store chancer, og hvis vi havde scoret, så havde det måske været en anderledes kamp.

- Men det er Premier League - hvis du ikke udnytter dine chancer, så bliver du straffet, forklarer den danske keeper.

Leicester møder i weekenden Stoke, som har den tidligere danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen i truppen.