Skadesplaget franskmand vender hjem til Frankrig
.
Premier League

Skadesplaget franskmand vender hjem til Frankrig

Tidligere Arsenal-talent Abou Diaby vender hjem til fransk fodbold, hvor han skal spille for Marseille.

Han kom til Arsenal som en fysisk og løbe-stærk spiller i 2006, men midtbanemanden Abou Diaby fik aldrig den store succes i Arsenal, hvilket der er en klokkeklar grund til. Franskmanden var nemlig helt ufatteligt plaget af skader i sin tid i Arsenal, som han forlod i sommer ved kontraktudløb. Godt nok blev det til 182 kampe for klubben på de ni år, men de mange skader gjorde, at Diaby aldrig fik sat sig på en fast plads på holdet. I de sidste to sæsoner var han blot på banen i to kampe.

Nu er den 29-årige midtbanespiller så klar til et nyt kapital i karrieren, han var til lægetjek hos engelske West Bromwich Albion, men valgte klubben fra, da franske Marseille tilbød en kontrakt til ham.

I Marseille kommer Abou Diaby til at spille på en såkaldt "pay as you play"-kontrakt, hvilket i bund og grund vil sige, at lønnen udbetales efter, hvor meget Diaby er på banen. Det er nok en meget fornuftig aftale med tanke på, at han tidligere har haft svært ved at være spilleklar.