Skandale: Engelsk stjerne anholdt i sex-sag
Foto: Scott Heppell/Polfoto
Premier League

Skandale: Engelsk stjerne anholdt i sex-sag

Adam Johnson mistænkes for at have haft sex med en 15-årig pige, og spilleren er mandag blevet anholdt

En stor skandale kan være på vej i Premier League. Mandag formiddag blev Sunderland-stjernen Adam Johnson anholdt efter mistanke i en sex-sag, der involverer en ung pige. Premier League-spilleren skulle have været sammen med en bare 15 år gammel pige. 

Sunderland har endnu ikke kommenteret situationen. En talsmand hos Durham Police bekræfter, at man mandag formiddag har anholdt en 27-årig mand i sagen. Politiet ventes at komme med en yderligere opdatering senere mandag: 

- Jeg kan bekræfte, at en 27- årig mand er blevet anholdt mistænkt for at have haft sex med en pige på under 16 år. Han forbliver i politiets varetægt, hvor han netop nu er i gang med at hjælpe politiet med hensyn til afhøring og forklaring, udtaler talsmanden ifølge Goal.com. 

Adam Johnson skiftede i 2012 fra Manchester City til Sunderland. Aftalen skulle være god for godt ti millioner pund. Johnson har spillet 28 kampe for klubben, mens han har spillet mere end ti kampe på det engelske A-landshold.