Sky: Caceres til lægetjek i Saints
Foto: Getty Images
Premier League

Sky: Caceres til lægetjek i Saints

Southampton ser ud til at lande Martin Caceres, som er til lægetjek i klubben. Det skriver Sky Sports.

Den tidligere Barcelona-forsvarsspiller, Martin Caceres, har gået klubløs siden i sommers, hvor han ikke fik forlænget samarbejdet med Juventus. Det ser dog ud til, at der endelig er en arbejdsgiver på plads for den 29-årige uruguayaner.

Sky Sports melder tirsdag, at Southampton ser ud til at kunne præsentere Caceres i klubben inden for ganske kort tid. Sky skriver, at forsvarsspilleren i øjeblikket er i det sydlige England for at gennemføre lægetjekket, og dermed mangler arbejdstilladelsen blot, før Saints kan præsentere Caceres. 

Southampton har spejdet markedet efter en midtstopper, eftersom Jose Fonte røg til West Ham. Derudover er stærkt spillende Virgil Van Dijk ude i to måneder med en ankelskade. 

Caceres bestod lægetjekket i AC Milan i sidste uge, men aftalen faldt til jorden, fordi de to parter ikke kunne blive enige om de personlige detaljer. Derudover dumpede Caceres lægetjekket i tyrkiske Trabzonspor i sidste måned.