Southampton i krig: Vil stjæle Inter-tilgang
Premier League

Southampton i krig: Vil stjæle Inter-tilgang

Giannelli Imbula er på vej til Inter, men tøver nu grundet interesse fra både Southampton og Valencia.

I Inter er man efter en miserabel sæson langt fra succes gået i offensiven. Her sætte store navne i forbindelse med klubben, der blandt andet meldes tæt på at hente Giannelli Imbula fra Marseille. Parterne skulle endda være enige om en lejeaftale på en million euro, inden Inter for 19 millioner euro kan købe spilleren fri. 

I de seneste dage har den italienske presse blot ventet på bekræftelse af aftalen, men denne er trukket ud. Dette har skabt undren, men nu viser det sig, at der kan vente en langt større krig om spillerens underskrift end forventet. Både i Spanien og England har man nemlig opdaget den 22-årige franskmand, og er klar til at slå til. 

Der er her tale om Valencia og Southampton, der begge skulle have budt 20 millioner euro for spilleren - Altså en million mere end Inter. Samtidig er Giannelli Imbula begyndt at tvivle på, hvorvidt der overhovedet vil vente fast spilletid på San Siro, da AS Monaco-stjernen Geoffrey Kondogbia er på vej, og kan blive en hård konkurrent. 

Især Southampton har skabt interesse hos Imbula. Her jagter man en erstatning for rutinerede Morgan Schneiderlin, der er på vej til Manchester United. Her ville franskmanden passe godt ind, men i Valencia lokker man ligeledes med både spilletid og Champions League. 

Hverken spilleren selv, hans agent, eller Marseille har kommenteret på situationen.