Szczesny ser frem til at udfordre Ospina
Illustration
Premier League

Szczesny ser frem til at udfordre Ospina

Wojciech Szczesny er ikke bange for at miste målmandsposten til Arsenals nyindkøb, David Ospina.

Et af de store emner i Arsenal-lejren denne sommer drejer sig om, hvem der kommer til at stå med målmands- og reservetrøjen over sig. 

Holdets normale førstemålmand, Wojciech Szczesny, hilser sin nye klubkammerat David Ospina velkommen, og fortæller samtidig, at han er klar til at tage kampen op mod den colombianske målmand. 

25-årige Opsina er umiddelbart hentet ind som erstatning for Lukasz Fabianski, der er skiftet til Swansea City, og Szczesny er mere end klar til ny konkurrence. 

- Jeg elsker en sådan udfordring, fortæller han til Arsenals hjemmeside. 

- Jeg vil bare gøre det samme igen, jeg har tænkt mig at gøre mit bedste i hver kamp og til hver træning. Forhåbentlig vil det være nok.

Arsenal har også hentet Alexis Sanchez, Mathieu Debuchy og Calum Chambers i dette vindue, og Szczesny mener, at klubben har truppen til at gå efter Premier League-titlen.

- Vi var tæt på at være lige i nærheden af toppen sidste år i Premier League, og vi formåede at vinde FA Cuppen, tilføjer han. 

- I år har vi fået tilføjet nogle spillere, og vi ser stærkere ud. Selvtilliden er stor og forhåbentlig er dette året, hvor vi kan udfordre de andre i Premier League.