Tidligere City-spiller: Kane mere værd end Di Maria
Foto: Matt Dunham/Polfoto
Premier League

Tidligere City-spiller: Kane mere værd end Di Maria

Den tidligere Manchester City-angriber Rodney Marsh kommer forud for aftenens landskamp mellem Italien og England, med nogle opsigtsvækkende kommentarer om gæsternes nye stjerneskud.

Manchester United hentede i sommer Angel Di Maria i Real Madrid for cirka 600 millioner kroner. En stor sum. Samtidig blev forfremmede Tottenham for alvor Harry Kane til startopstillingen. Det kostede cirka nul kroner. Af disse to beslutninger, er det nok Tottenham der er kommet bedst ud. 

Spørger man en mand, nemlig den tidligere Manchester City-spiller Rodney Marsh, så er Kanes værdi dog på lige godt ni måneder overgået Di Marias med flere længder, og der er næsten ikke grænser for, hvad Spurs-spilleren kan opnå. 

- Jeg mener, at han er en milliard værd - det gør jeg virkelig. Manchester City betalte 320 millioner kroner for en relativ uerfaren ung gut ved navn Eliaquim Mangala. Hvis Mangala er 320 millioner værd, er Kane en milliard værd, fortæller han talkSport og fortsætter:

- Angel Di Maria kostede Manchester United lige godt 600 millioner kroner. Jeg synes Harry Kane er en meget bedre spiller end Di Maria. 

Den 70-årige tidligere engelske landsholdsspiller mener forresten også, at Kane kan overgå Alan Shearer.