Tidligere QPR-profil sviner Redknapp
Premier League

Tidligere QPR-profil sviner Redknapp

Adel Taarabt mener ikke, at Harry Redknapp har den passion for fodbold, som folk taler om.

Queens Park Rangers er en underlig størrelse i engelsk fodbold. Flere gange har klubben været i Premier League, hvor den ene stjerne efter den anden er hentet til klubben. Alligevel formåede man heller ikke i den forgangne sæson at skabe succes, og rykkede ud med et brag efter ydmygelser på stribe. 

En af de mere dyre spillere var Adel Taarabt, der blev voldsomt kritiseret af manager Harry Redknapp. Han kaldte blandt andet midtbanespilleren for den værste professionelle sportsmand, han havde arbejdet sammen med, og dette er nu nået frem til spilleren selv. 

Her giver Adel Taarabt nu igen fra samme skuffe, og har ikke ligefrem pæne ting at sige om Redknapp eller om klubben: 

- Jeg mener ikke, at han har den passion for spillet, som folk går og tror. Harry er ikke noget dårligt menneske, men han er en rigtig dårlig træner. Efter min mening er han en rigtig dårlig manager, siger Adel Taarabt til The Sun og fortsætter sin kritik: 
 
- Halvdelen af de spillere, der var i QPR var totalt ligeglade med klubben. De var der bare for at lave nogle hurtige penge. Jeg havde en af de større lønninger, men jeg var der, fordi jeg elskede fodbolden, understreger midtbanespilleren.
 
Harry Redknapp meddelte sin afgang som QPR-boss i februar 2015.