Premier League

Torres: Min plads er i Liverpool

Den spanske stjerneangriber Fernando Torres nedtoner rygterne om, at han skulle forlade Liverpool til sommer.

Liverpool var inden sæsonen udset som et af de hold, der for alvor kunne spille med og førstepladsen i Premier League. Holdet har dog skuffet sig selv og sine fans fælt, og har kun Europa League tilbage til at opnå lidt succes i sæsonen.

Nedturen i Liverpool har også ramt deres angrebses Fernando Torres, der rygtes på vej væk fra klubben. Men de rygter nedtoner spanieren.

- Min plads er i Liverpool, og i England, og jeg har stadig tre år tilbage af min kontrakt, siger Torres ifølge BBC.

Torres har offentligt meldt ud, at han meget gerne ser, at Liverpool henter kvalitetesspillere til klubben, og det ønsker han stadig.

- Det vigtigste for klubben er at hente kvalitetsspillere til truppen, der vil øge styrken af den nuværende trup. Næste år vil vi for alvor spille med om Premier League- og Champions League titlerne, og hvis det skal lade sig gøre, har vi brug for nye spillere, siger Torres.

Hvis Torres og co. skal vinde Europa League, kræver det en sejr over Benfica, som holdet skal møde i kvartfinalen.