Tottenham sender Chadli til West Bromwich
Polfoto/Tim Ireland
Premier League

Tottenham sender Chadli til West Bromwich

Nacer Chadli skal fremover tørne ud for West Bromwich Albion.

West Bromwich er kommet nogenlunde fra start i den nye Premier League-sæson og ligger i øjeblikket placeret midt i tabellen.

Nu har klubben hentet Nacer Chadli i Tottenham i et forsøg på at komme endnu tættere på de øverste hold i ligaen.

Klubben oplyser ikke, hvor meget de har måtte give for den belgiske fløjspiller, der har været i engelsk fodbold siden 2013.

Chadli står noteret for 32 landskampe for Belgien, men har faktisk også spillet en enkelt landskamp for Marokko, før han besluttede at stille op for Belgien.