Van Gaal forklarer Carricks bizarre fravær fra Watford-kamp
Foto: Polfoto
Premier League

Van Gaal forklarer Carricks bizarre fravær fra Watford-kamp

Manchester United-midtbanespilleren Michael Carrick var ikke med i truppen, der onsdag aften slog Watford med 1-0.

Manchester Uniteds midtbanespiller Michael Carrick spillede i 3-2-sejren over Arsenal i weekenden i det centrale forsvar, hvorfor det også var forventet, at han skulle spille igen, da Watford kom på besøg på Old Trafford onsdag aften. 

Men Uniteds vice-kaptajn var ikke med i kampen, der endte med en 1-0-sejr efter Juan Matas sene frispark. I Carricks fravær var det nemlig den blot 18-årige Timothy Fosu-Mensah, der fik chancen i det centrale forsvar, hvor han gjorde det rigtig godt. 

Efterfølgende forklarede Louis van Gaal, hvorfor Michael Carrick ikke var med i kampen. 

- Han blev hvilet fordi han havde spillet to kampe i træk. Han er ikke den yngste, så vi tager ingen chancer, fortalte Louis van Gaal angiveligt ifølge Manchester Evening News oven på kampen, der rykkede Manchester United op à point med Manchester City på fjerdepladsen. 

I stedet er Carrick formentlig med i søndagens kamp mod West Bromwich.