Video : Tipsbladet
Premier League

Vertonghen: Kane er den bedste spiller i Premier League

Jan Vertonghen mener, at Tottenham kommer til at undvære Premier Leagues bedste spiller, mens Harry Kane er ude med en skade.

Harry Kane forventes at være ude mellem fire og seks uger med den ankelskade, han pådrog sig i sidste weekends sejr i FA Cup'en mod Millwall. 

Derfor skal Tottenham undvære Kane i søndagens kamp mod Southampton hjemme på White Hart Lane og fortmentlig også til de kommende ligakampe mod Burnley, Swansea, Watford og Bournemouth. 

Kanes holdkammerat, belgiske Jan Vertonghen, mener, at den engelske angriber er den bedste spiller i Premier League. 

- Det er selvfølgelig et slag for os, for i min verden er Harry den bedste spiller i Premier League, fortæller Vertonghen ifølge football365.com. 

- Han vil blive savnet, men vi har en masse muligheder og det så vi mod Millwall og da han var ude tidligere, i oktober måned, slutter belgieren.