2016-01-15 11:27
Foto: Twitter/Arsenal

Mohamed Elneny er med i truppen til Arsenals kommende Premier League-kamp, mens Alexis Sanchez har to dage til at overbevise manager Arsene Wenger om, at han er klar.

Arsenal kan give debut til nyindkøbet Mohamed Elneny på søndag, når førerholdet i Premier League gæster Stoke.

Egyptiske Elneny skiftede til Arsenal i går fra FC Basel i Schweiz og indgår i truppen til kampen mod Stoke.

Det afslørede Arsenal-manager, Arsene Wenger, ved dagens pressemøde forud for opgøret. 

- Elneny er til rådighed, sagde Wenger ifølge BBC og fortsatte:

- Elneny er en ung og lovende spiller, der har tilpasset sig til Europa.

Mere tvivlsomt ser det dog ud for stjernespilleren Alexis Sanchez, der lige er kommet tilbage i træning igen, efter han ikke har spillet en kamp siden november på grund af en alvorlig skade.

- Han har to afgørende dage – i dag og i morgen. Han er fit, men skal vi tage en chance eller ej i forhold til hans skade? Det er spørgsmålet, fortalte Wenger.

Arsenal deler førstepladsen i rækken med Leicester City efter 21 kampe.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem er Superligaens varmeste salgsemne?