Wenger: Har sagt nej til alle klubber i verden
Foto: Clive Mason/Getty Images
Premier League

Wenger: Har sagt nej til alle klubber i verden

Arsene Wenger fastholder, at hans fremtid fortsat er uvis, men fortæller, at der ikke er den klub, han ikke har vendt tommelfingeren nedad til.

Efter søndagens sidste spillerunde i Premier League i denne ombæring står det klart, at Arsenal med en femteplads misser Champions League for første gang i 20 år.

Klubben har stadig en FA Cup-finale at koncentrere sig om, og manager Arsene Wenger fastholder, at hans fremtid hos klubben først derefter bliver besluttet.

- Jeg har sagt nej til alle klubber i verden, siger Wenger ifølge BBC og tilføjer,

- Jeg synes at vi har spillet i meget svære omgivelser af forskellige årsager siden januar. Nogle kender I til, og det er meget svært for en gruppe spillere at håndtere det. Andre årsager kan vi snakke om en anden dag.

Arsenal spiller FA Cup-finale mod Chelsea den 27. maj.