Wenger: Vores job er at overleve kriser
Illustration
Premier League

Wenger: Vores job er at overleve kriser

Arsene Wenger har sympati for Brendan Rodgers, der er manager for Liverpool, som ikke har vist storspil i denne sæson.

Liverpool har skuffet i denne sæson, efter det blev til sølvmedlajer i sidste sæson, er man nu kun placeret på en 11. plads i Premier League. Det har ført flere rygter om en forestående fyring af manager Brendan Rodgers med sig, men Arsenal-manager Arsene Wenger har dog sympati med kollegaen.

- Jeg har sympati for hver enkelt manager i Premier League. Alle skal gå gennem perioder, hvor det ikke går godt. Vores job er at overleve disse kriser. Når man ønsker en lang karriere, så kan man ikke kun vinde, desværre. Vi bliver vurderet på, hvordan vi kommer igennem de dårlige tider, udtaler Arsene Wenger til ITV.

Søndag står de to kollegaer overfor i hinanden i en storkamp på Anfield Road. På forhånd ligner gæsterne favoritter, men Arsene Wenger forudser dog en svær kamp.

- Vi vil fortsætte vores gode stime. Vi har nu vundet fem af de sidste seks kampe, og vi spillede en god kamp mod Newcastle, der skal følges op på søndag. Vi skal vise, at vi kan finde kontinuitet mellem at angribe godt, og samtidig have styr på defensiven. Liverpool er altid stærke hjemme på Anfield, så det bliver en svær kamp, fortæller Wenger.